Disse skønne dage mellem jul og nytår.
Fyldt med mennesker, hygge, mørke og stearinlys.
Det er dage, hvor jeg har strikketøj med overalt og hvor det bare er med til at forstærke hyggen, at mine strikkepinde knitre let.
Juleaften blev sweateren til min søn pakket ind med strikkepinde i. Den manglede bare halskanten.
Sådan er det i vores familie. Fx fik jeg en vante, som min søster havde strikket, den næste er på pindene og kommer snart.
Jeg havde mere garn og de rette pinde med i tasken.
Da han havde pakket den op kunne jeg give mig til at strikke videre på den. Jeg kom så til at strikke forkert, så jeg måtte lægge den væk og strikke videre dagen efter i bedre ro.
I stedet hev jeg mit lille ego projekt frem.
Et Stephen West sjal i cashmere, som til at starte med er helt simple retpinde, så der skal ikke tænkes så meget.
Mums, det bliver godt, selv om det tager sin tid.
Jeg startede i september 2017 og brugte det da TV2 Lorry var ude og interviewe mig, jeg strikkede mens de optog og jeg opdagede ikke at min wire på strikkepinden løsnede sig og så tabte jeg ca 300 masker. Ups. Men jeg var heller ikke tilfreds med strikkefastheden, så jeg pillede det op og startede forfra.
Nu bliver det fint!